Logen Christians tidligere Ordførende Mester Hans Henriksen fortæller her, med udgangspunkt i logens første våbenskjold, om hvilken dansk konge, der lagde navn til vores loge.
I Ordenens arkiv findes nogle gamle dokumenter, som kaster lys over tilblivelsen af logen Christians første logeskjold.
I et dokument underskrevet og dateret den 16. december 1873 på Fredensborg Slot af Kronprins Frederik står der således:
”Vi Christian Frederik Vilhelm Carl, Kronprins til Danmark, V.S.V. i den 8de frimurer provins, kundgøre herved, at den allerede i 1869 befalede deling af Sankt Johanneslogen Zorobabel og Frederik til det kronede håb nu vil være at bringe til udførelse, og befale vi, efter derom at have modtaget vort Ordensråds betænkning, som følger: at Sankt Johanneslogen Z & F, udsondres 2 nye loger, der gives navnene: Nordstjernen og Christian”.
Den omtalte kronprins Frederik var søn af Kong Christian IX, som var Danmarks Konge fra 1863 til 1906. Prins Frederik bliver født i 1843 og fra 1863 omtalt som Kronprins Frederik inden han i 1906 bliver Danmarks Kong Frederik VIII indtil sin død i 1912. Allerede i en ung alder var Kronprins Frederik stærkt engageret i frimureriet, og fra 1871 til sin død, var han Ordenens VSV (Viseste Salomos Vicarius, - denne betegnelse bliver i 1975 ændret til OSM, - Ordenens Stormester).
Det er altså i denne egenskab som VSV, at han underskriver det omtalte dokument. Kronprins Frederik ønskede at den ene af de to nye loger skulle opkaldes efter hans far, - Kong Christian IX, og herved fik Sankt Johanneslogen Christian sit navn.
Kong Christian IX var konge fra 1863 til 1906, og var den første konge af den glücksborgske linje på den danske trone. Samtidig var han protektor for Den Danske Frimurerorden, og det var således en ekstra begrundelse for at opkalde en af de store, nye loger efter sin far.
Hans søn, den senere Christian X, blev senere en særdeles ivrig frimurer og tillige Ordenens VSV. Men da logen Christian blev stiftet, var han kun en tre årig dreng, og ingen kunne selvfølgelig på dette tidspunkt vide noget om hans senere frimureriske bane. Udover at logen Christian skulle stiftes, oprettes og have et navn skulle der også skabes et logeskjold, og også her genfinder vi forbindelsen til Christian IX. Forud for logens stiftelse var der udarbejdet et forslag til logeskjold, formodentlig den gang af hoffets heraldiker.
Forslaget blev til logen Christians første skjold. Vi har det endnu – det er nemlig det, som vi altid ophænger i spisesalen. Det senere tilkomne logeskjold, hvor selve skjoldets form er anderledes, er det, som hænges op over alteret i logesalen.
I langt de fleste logeskjolde for andre loger er skjoldenes motiver præget af frimurerisk symbolik, men det gælder ikke for vort logeskjold, som er heraldisk korrekt opbygget, i respekt for at det er Christian IX, som logeskjoldet henviser til.
Det store gyldne C i midten af logens våbenskjold fanger øjet først, og står naturligvis for navnet Christian. Det er udformet sådan, som kongenavnet Christian oftest ses ved monogrammer. Den røde ovale figur med C’et, kaldes et hjerteskjold, og er placeret centralt på baggrunden af en hvid hermelinskåbe med guldkronen øverst. Hermelinskåben kaldes heraldisk for en våbenkappe, og kåben er fra gammel tid alene en klædning for en konge, et værdighedstegn, - og den kongelige heraldik forstærkes med en kongekrone øverst. Farvesætningen på skjoldet er identiske med de glücksborgske farver.
Således henviser hele skjoldets heraldiske symbolik til Kong Christian IX, dog er der nederst på skjoldet placeret en passer og vinkel, - et tydeligt frimurersymbol, og derved er hele skjoldet trods alt også blevet frimurerisk symbolik.
Formentlig for at gøre skjoldet så enkelt som muligt står der ikke Sankt Johanneslogen Christian, men kun Logen Christian, på skjoldets øverste kant. Nederst på skjoldets kant står logens devise: Beskeden, flittig, redelig.